Dyrene / AAI
Dyrene som støtte, guide og læringspartnere
Dyrene indgår som et fagligt understøttende element i den specialpædagogiske og behandlingsunderstøttende indsats. De kan skabe et trygt fælles tredje for børn og unge i mistrivsel.
Læs mere
I samspillet med dyr kan børn og unge mødes uden krav og forventninger. Dyrene reagerer umiddelbart og autentisk, hvilket kan understøtte oplevelser af ro, mestring og anerkendelse og skabe et trygt udgangspunkt for relation, deltagelse og udvikling.
Inddragelsen af dyr sker altid med fokus på tryghed, tempo og barnets eller den unges aktuelle belastningsniveau og forudsætninger.
Hvad er dyreassisteret intervention (AAI)?
Dyreassisteret intervention (AAI) er en målrettet og professionelt tilrettelagt tilgang, hvor dyr indgår som et understøttende element i det specialpædagogiske og behandlingsunderstøttende arbejde.
Indsatserne planlægges og ledes af fagpersoner med viden om børn og unge, menneske-dyr-interventioner og dyrevelfærd.
Formålet er blandt andet at understøtte:
- trivsel og følelsesregulering
- motivation og deltagelse
- mestringsoplevelser og handlekompetence
- opbygning af relation og tillid
De erfaringer og den læring, der opstår i samspillet med dyrene, kan gradvist overføres til andre sammenhænge – fx skole, familie og sociale fællesskaber.
Forskning og viden om dyreassisteret intervention findes under menupunktet “Viden & forskning”.
Dyrene er ikke en indsats i sig selv, men et fagligt understøttende element i arbejdet med børn og unge, hvor relation, tryghed og tempo er afgørende.
Vores dyr
De dyr, der indgår i indsatsen, er nøje udvalgte og inddrages kun, når det giver mening for både barnet eller den unge og dyret.
Der er altid fokus på sikkerhed, trivsel og velfærd for alle parter samt på det rette match mellem barnets eller den unges behov og dyrets forudsætninger.
Hunde
- BAMSE
- BAMSE
Bamse er en dansk spids med erfaring fra specialpædagogiske sammenhænge.
Han har særligt været en støtte for børn og unge med ufrivilligt skolefravær og høj belastning, hvor relation, tryghed og motivation har været centrale omdrejningspunkter. Bamse kan indgå i både læringsaktiviteter og relationelle øvelser, hvor ro, nærvær og struktur er i fokus.
- EMIL
- EMIL
Emil er en rolig og kærlig labradorblanding, som indgår som læsehund.
Han kan skabe et trygt rum for børn og unge, der har haft vanskelige erfaringer med læsning, og kan understøtte positive læseoplevelser, koncentration og øget selvtillid.
Heste
- VÖLUR
- VÖLUR
Völur er en islænder, der indgår i arbejde med tillid, opmærksomhed og selvregulering.
I samspillet med Völur er der fokus på kropsbevidsthed, tempo, nærvær og tydelig kommunikation – kompetencer, som kan overføres til andre sammenhænge i barnets eller den unges hverdag.
- FREDDY FRÆK
- FREDDY FRÆK
Freddy Fræk er en shetlænder, som ofte indgår i aktiviteter, hvor mod, nysgerrighed og deltagelse er i fokus.
Han kan fungere som et samlende omdrejningspunkt i mindre fællesskaber og understøtte oplevelser af ansvar, samarbejde og mestring.
- NANNA
- NANNA
Nanna er en islænder, der indgår i arbejde med grænsesætning, vedholdenhed og regulering.
Samarbejdet med Nanna giver mulighed for at arbejde med egen ro, tydelighed og handlekompetence i et trygt og struktureret samspil.
- STIGANDI
- STIGANDI
Stigandi har med sit rolige og stabile væsen været en støtte for børn og unge med høj stressbelastning og mange konflikter i skolelivet.
I samspillet med Stigandi er fokus på regulering, tryghed og gradvis opbygning af tillid og deltagelse.
- STIGANDI
- Akvariefisk – ro, observation og faglig fordybelse
Akvariefisk indgår som en del af indsatsens fysiske og pædagogiske rammer.
I læringsrummet er der blandt andet et stort akvarie, som kan bidrage til ro, fordybelse og sansemæssig regulering for børn og unge i mistrivsel.
For mange børn og unge kan det at betragte fiskene have en beroligende og afstressende effekt og skabe et trygt udgangspunkt for nærvær, koncentration og samtale. Akvariet kan fungere som et fælles opmærksomhedspunkt, hvor barnet eller den unge kan deltage uden krav om præstation eller direkte interaktion.
Læs mere
Akvariet kan samtidig danne afsæt for faglige og nysgerrighedsbaserede aktiviteter, fx om:
- fisk og deres levevilkår
- biodiversitet i havet
- miljø, klima og økosystemer
- ansvar og omsorg for levende væsener
Nogle af fiskene er særligt opmærksomme på deres omgivelser og reagerer på bevægelse og tilstedeværelse i rummet, hvilket for nogle børn og unge kan understøtte oplevelsen af kontakt og gensidighed – uden at der stilles krav om aktiv interaktion.
- Lille Viggo
- Lille Viggo
Lille Viggo er en King Kamfa Flowerhorn.
Glad i Skole inddrager også akvariefisk som en del af vores dyreassisterede interventioner. Vi har indrettet vores læringsrum med akvariefisk fra forskellige verdensdele, bl.a. Flowerhorns.
Netop Arten Flowerhorn er en nysgerrig og intelligent fisk, som kan interagere med mennesker. Vi er i fuld gang med at lære Lille Viggo forskellige tricks, fx at skubbe til en bold, svømme gennem ringe m.m. Vi bruger klikker som træningsmetode og belønner med godbidder, som Viggo har lært at spise af hånden.
- Store Arthur
- Store Arthur