- Læs om forskningen i ufrivilligt skolefravær
Hvad siger forskningen om børn og unge med ufrivilligt skolefravær?
Da en stor del af vores målgruppe, hos Glad i skole, er børn og unge i mistrivsel og med ufrivilligt skolefravær, er vi også nysgerrige på, hvad forskningen siger om børn og unge i den situation.
I det følgende citerer vi fra den litteraturgennemgang, som metodecentret i Aarhus har udarbejdet om ”Problematisk skolefravær og skolevægring: Årsager og behandling- En litteraturgennemgang” (…) Litteraturgennemgangen er baseret på en søgning af forskningsartikler i databaserne Scopus, Web of Science, PsycINFO, og PubMed. (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S3)
”Forskning på området kommer primært fra USA og andre engelsksprogede lande, hvorfor der må tages højde for, at vidensgrundlaget kommer fra en anden kulturel‐ og samfundsmæssig kontekst. Der er ikke fundet nogen direkte forskning fra dansk kontekst, som knytter sig til begrebet. Den forskning, der kommer nærmest en dansk kontekst i denne litteraturgennemgang, er fra Sverige og Norge.” (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S3)
Ufrivilligt skolefravær er barnets reaktion på udfordringer, det ikke har ressourcer til at løse
”Overordnet kan man sige, at skolevægring er en reaktion på, at eleven ikke har ressourcer til at løse de udfordringer, som det møder i de sociale kontekster, det indgår i. Med andre ord kan afholdelse fra skolegang ses som en måde barnet håndtere de psykiske og sociale udfordringer, det står i.”
(Løvenreide, 2011), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S6)
Børn og unge med ufrivilligt skolefravær har ofte depression og angst
”Nogle af fællestrækkene blandt børn og unge med skolevægring er, at de ofte har depression, angst og/eller er sensitive overfor forandringer. Derudover kan søvnproblemer og kroniske smerter også spille ind i udviklingen af skolevægringsadfærd. Studier viser, at skolevægring er repræsenteret ligeligt blandt piger og drenge”
(Bauger, 2009, Berg, 1997). (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S6)
Børn og unge med ufrivilligt skolefravær er i en udsat position i forhold til mobning
”Nogle af fællestrækkene blandt børn og unge med skolevægring er, at de ofte har depression, angst og/eller er sensitive overfor forandringer. Derudover kan søvnproblemer og kroniske smerter også spille ind i udviklingen af skolevægringsadfærd. Studier viser, at skolevægring er repræsenteret ligeligt blandt piger og drenge”
(Bauger, 2009, Berg, 1997). (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S6)
Der er en markant sammenhæng mellem psykiske diagnoser og ufrivilligt skolefravær
”Studiet viste, at børn med psykiske problemstillinger som angst, depression, separationsangst og andre psykiske diagnoser er særligt udsat for at udvikle skolevægringsadfærd. (…) Blandt børn med stabil skolegang var der 6,8 % med psykiske diagnoser, imens der var 88,2% med psykiske diagnoser blandt børn med såkaldt blandet skolevægringsadfærd (Egger, Costello & Angold et al., 2003). I en anden amerikansk undersøgelse, som også opererer med en deskriptiv tilgang, deltog 222 unge med skolevægringsadfærd, og her havde 75,7 % af deltagerne en psykiatrisk diagnose (Kearney, 2007). Det peger på, at der er en markant sammenhæng mellem psykiske diagnoser og skolevægring”
(Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.7)
Børn og unge med ufrivilligt skolefravær har ringe sociale kompetencer og ringe tro på egen formåen
“Ligesom nogle børn og unge med skolevægring har ringe sociale kompetencer, så peger nogle forskere på, de også har en ringe tro på deres egen formåen. Det gør dem mindre robuste i forhold til tests, elevpræsentationer og eventuelle udfordringer i skoleregi”
(Aruga, Suzuki & Tagaya, 2011, Havik, Bru & Ertesvåg 2014, Maynard et al., 2015), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.7)
Elever med ufrivilligt skolefravær er ofte blevet mobbet og i nogen grad følt sig socialt isoleret i skolen
”Skoleskift, få venner, mobning og en dårlig klasseledelse kan være væsentlige faktorer i udviklingen af skolevægring. (…) Studiet opererede med en ætiologisk begrebsforståelse og viser, at elever med skolevægring ofte er blevet mobbet og i nogen grad føler sig socialt isoleret i skolen. Dette resultat bakkes op af amerikansk og britisk forskning, som også har identificeret sociale relationer i skolen, som betydningsfulde stressfaktorer, der kan lede til skolevægring”
(Egger, Costel‐ lo & Angold, 2003, Hutzell & Payne, 2012, Place et al., 2000), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.7-8)
Manglende struktur og forudsigelighed påvirker sensitive elever og skaber utryghed
”Generelt kan man sige, at de sensitive elever let kan blive påvirket af manglende struktur og forudsi‐ gelighed i skolen. Derfor kan uundgåelige brud med rutinen så som skoleskift, skift til nyt klassetrin, lærerskift eller vikarer, alt sammen skabe utryghed hos eleven”
(Havik, Bru & Ertesvåg, 2014, Nutall & Woods, 2013), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.8)
En stor andel af elever med angstbaseret skolevægring er bange for, hvad der sker i hjemmet
”Studiet viser også, at 40 % af alle elever med angstbaseret skolevægring er bange for, hvad der vil ske i hjemmet, når de er i skole, hvilket kan være en mulig sammenhængsforklaring, som også bekræftes af andre studier”
(Brandibas et al,. 2004), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.8)
Troen på egen forældreevne betvivles hos mange forældre til børn og unge med ufrivilligt skolefravær
”Nogle undersøgelser peger på, at mange forældre til børn og unge med skolevægring har en svigtende tro på deres egne evner ligesom de betvivler deres egen forældreevne.”
(Carless, 2015). (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.8)
Manglende opmærksomhed og viden om ufrivilligt skolefravær gør, at der ikke gribes ind i tide
”På et mere overordnet plan kan en generel manglende opmærksomhed på og viden om skolevægring gøre, at der ikke bliver grebet tidligt ind, når en elev har øget fravær. På grund af manglende viden om fænomenet overser skolemedarbejdere seriøsiteten i elevens skolevægring og tilskriver fx problemet dovenskab eller kedsomhed. Derved risikerer man at fastholde barnet eller den unge i skolevægringen, fordi eleven bebrejdes sin adfærd fremfor, at der bliver taget hensyn til problemet”
(Armstrong, 2011, Havik Bru & Ertes‐ våg, 2014), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S9)
Udbredelsen af sociale medier og den digitale teknologi kan også have indflydelse
”Den digitale revolution og udbredelsen af sociale medier, som er kendetegnet for vores samfund i dag, kan også have indflydelse. Japansk forskning viser, at folk som i særlig høj grad foretrækker at kommunikere via teknologi ikke bryder sig om at gå i skole”
(Aruga, Suzuki & Tagaya, 2012).
“Derfor kan det tænkes, at nogle elever føler større tryghed i den sociale verden, som de møder online, end den de møder i skolen”(…) Sammenhængen mellem skolevægring og overordnede samfundstendenser er svært påviselige. Ikke desto mindre peger nogle forskere på, at et øget krav om uddannelse samt udbredelsen af sociale medier og computerspil kan have indflydelse på udviklingen af skolevægring”
(Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.9-10)
Ufrivilligt skolefravær er sværere at behandle, jo længere tid, der går
”Udredningen skal være grundig, men helst også hurtig, da eleven er sværere at behandle jo længere tid vedkommende har gået med ubehandlet skolevægring”
(Alsing, 2016), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.9-10)
Flest anbefaler tilpassede og individualiserede forløb til børn og unge med ufrivilligt skolefravær
“Tidligere var behandlinger mod skolevægring standardiserede, imens man i dag ser flest anbefalinger om tilpassede og individualiserede forløb, som tager udgangspunkt de bagvedliggende årsager til udviklingen af og fastholdelsen i skolevægringen”
(Manyard et al., 2015),(Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.11)
Udbredt enighed i forskningen om at inddrage mange aktører, så alle arbejder i samme retning
”Som tidligere nævnt er skolevægring et komplekst fænomen, som kan skyldes en række forskellige faktorer, som dels er knyttet til eleven, dels er knyttet til arenaer omkring eleven nemlig familien, skolen og samfundet. Derfor er der i forskningen også udbredt enighed om, at behandlingen af skolevægring bør være rettet mod alle disse arenaer samtidig med, at eleven gradvist skal genoptage sin skolegang. Ved at inddrage mange aktører i behandlingen arbejder alle parter i samme retning, hvilket giver en mere effektiv behandling”
(Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.11)
Eksponer eleven for skolegang tidligt i forløbet, så barnets angst ikke forstærkes
“Ved tidligt i behandlingsforløbet at eksponere eleven for skolegang undgår man, at barnets angst forstærkes gennem fravær, og at elevens sociale og akademiske færdigheder mindskes yderligere.”
(Manyard et al., 2015), (Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S11)
Behandlingen skal være rettet mod psykologiske faktorer i et individuelt tilrettelagt forløb
“Forskerne konkluderede, at behandlingen skal være rettet mod psykologiske faktorer, hvor der arbejdes hen imod at skabe en følelse af sikkerhed og tilhørsforhold i skole såvel som hjem, at selvværdet styrkes, og at barnet motiveres til skolegang. Studiet viste bl.a. at dette bedst opnås gennem en positiv tilgang, hvor der skabes en positiv relation til eleven. Endvidere skal forløbet være individuelt tilrettelagt efter eleven og konteksten, og forløbet bør være præget af positive oplevelser, hvor eleven bliver mødt med tiltro til dets formåen.”
(Knudsen, M. H. & Møller, S. Ø. 2017.S.12)
