Pejlemærker og opmærksomhedsområder i vores arbejde med mistrivsel og ufrivilligt skolefravær

Skolefravær er en kompleks størrelse, som ikke bare løses med et quick-fix. Tålmodighed er derfor et vigtigt opmærksomhedspunkt, da det nemt kan resultere i tilbageskridt, hvis barnet eller den unge føler sig presset.  

I arbejdet med skolefravær og mistrivsel er det den enkeltes perspektiv, motivation, ressourcer og behov, som er retningsgivende for indsatsen sammen med vores faglige pejlemærker og opmærksomhedsområder. 

Den første kontakt  

Den første kontakt foregår altid i den ramme, som giver bedst mening for barnet/den unge og familien. Hvis barnet har angst, er der mulighed for at inddrage vores dyr som følelsesmæssig støtte. 

Stressreducering og motivation ved hjælp af naturen, dyrene og musikken 

Naturen, musik- og dyreassisterede interventioner, er nogle af de metoder, som har vist lovende videnskabelige resultater, bl.a. i forhold til at stressreducere, motivere og fremme sundhed og trivsel. 

Mange børn og unge med ufrivilligt skolefravær har oplevet et langt og belastende forløb, måske med flere skoleskift, som kan have resulteret i stress, angst, depression og manglende tillid til andre mennesker, og her kan særligt dyr have en gavnlig effekt som motivator, følelsesmæssig støtte og afledning fra angsttanker. 

Opbygning af relation omkring et interessebaseret fælles tredje 

Det fælles tredje er en vigtig metode til at danne relationer, som er det fundament, vi bygger videre på i vores pædagogiske og terapeutiske arbejde. Derfor vil vi også være undersøgende på barnets eller den unges interesser og lade det være udgangspunktet for samværet i opbygningen af en positiv og tryg relation.  

Læringstilgange og rammer i undervisningen tilpasses den enkelte              

Børn og unge med særlige behov og ufrivilligt skolefravær vil ofte, grundet tidligere nederlag, have forskellige barrierer mod læring og undervisning- herunder også gruppen af børn og unge med PDA, som oplever angst og tab af kontrol i kravsituationer.  

Et opmærksomhedspunkt i undervisningen er derfor at vælge læringstilgange og fysiske rammer, som både motiverer, stressreducerer og skaber de bedste forudsætninger for oplevelse af faglig og social mestring såvel på topersoners-niveau som på gruppeniveau. Mestring og oplevet handlekompetence styrker self-efficacy, dvs. troen på egne evner til at mestre en færdighed, fuldføre en opgave og at turde møde nye udfordringer.         

Opmærksomhed på at fremme mestringsevne, personlige og sociale kompetencer  

Psykoedukation og mentalisering er to vigtige elementer i tilegnelsen af større forståelse af sig selv og andre. Derfor har vi i vores tilgang og undervisning altid en særlig opmærksomhed på de to elementer, så barnets og den unges mestringsevne, mestringsstrategier, personlige og sociale kompetencer styrkes. –  Psykoedukation kan også tilbydes som en del af et psykologisk-terapeutisk-behandlingsforløb for barnet, den unge og/eller familien, fx som samtaleforløb ved vores psykolog eller terapeuter. 

Samarbejde, fælles forståelse og inkludering i fællesskabet på skolen 

Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes – det er en egenskab ved fællesskabet” (Bent Madsen, 2011) 

Der vil ofte være mange delmål på vejen tilbage til skolens fællesskab, og her er et tæt samarbejde og en fælles forståelse vigtige succeskriterier. Særligt bør vi være opmærksomme på, at barnet/den unge møder et trygt fagligt og socialt fællesskab, de kan mestre.