Sanse- og erfaringsbaseret læring i samspil med dyrene og naturen

Play Video

Vi har mange positive erfaringer med at inddrage dyr i en pædagogisk og læringsmæssig kontekst, og særligt i forhold til at fremme barnets og den unges trivsel, motivation og skoleglæde. I planlagte, strukturerede og målrettede forløb tilbyder vi undervisning, hvor barnet og den unge får mulighed for at arbejde med sine kognitive, sociale, personlige og sansemotoriske kompetencer sammen med hunden eller hesten. Den form for undervisning betegnes også som dyreassisteret pædagogik.

Play Video

Vores hunde, heste og akvariefisk er nøje udvalgte

Glad i skole inddrager kun nøje udvalgte dyr, som vi har et indgående kendskab til, og som egner sig til de enkelte opgaver. Vi er meget omhyggelige i vores udvælgelse af det rette match mellem børnenes, de unges og dyrenes behov, forudsætninger og kompetencer. Glad i skole vægter velfærd og sikkerhed for både barnet, den unge og dyret.

Bamse er en dansk spids på 6 år. Han har gennem 2 år arbejdet som skolehund på en specialskole for børn og unge med ADHD og autismespektrumsforstyrrelser. Han har støttet eleverne i undervisningen – og særligt har han været en stor støtte for de børn og unge, som har haft det allersværest. Han har været læsehund for børn med læsevanskeligheder, og han har været motivatoren og trygheden for elever med ufrivilligt skolefravær ved deres besøg på skolen. Bamse kan mange tricks, bl.a. har han lært at stå på skateboard.

”Bamse er min allerbedste ven.”
- Elev i 4. klasse

Emil er en ældre labradorblanding, som elsker at lytte til alt, hvad du læser for ham. Han arbejder som læshund i Glad i skole, hvor han tilbyder nærvær, ro og positive læseoplevelser til børn og unge med læseudfordringer. Emil er, med sit rolige og kærlige væsen, rigtig god til at skabe tryghed og tillid, når man skal læse højt. Han kan hjælpe med at øge læselysten og selvtilliden hos de børn og unge, som af forskellige årsager har mistet lysten til at læse.

Völur er en islænder på 18 år – han er sød, høflig og meget følsom – han mærker med det samme, hvordan du har det indeni. Han bliver let utryg og usikker på sig selv, så han har brug for, at man er rolig, tålmodig og opmærksom på, hvad han fortæller med sit kropssprog. Völur har brug for, at du viser ham; ”jeg har set, hørt, mærket og forstået dig”. Han vil rigtig gerne samarbejde og gøre alt det rigtige, men han skal støttes i at føle sig tryg og have tillid til den, han samarbejder med. Sammen med ham kommer man derfor især til at arbejde med tillidsøvelser, opmærksomhed og selvregulering. Völur var ikke glad for at blive fotograferet – det ser man tydeligt på hans spændte mule og udspillede næsebor.

"Völur er den bedste at ride på"
- Unge, som har redet på Völur udenfor skolen
Freddy Fræk er en shetlænder på 6 år og den mindste i sin hesteflok, men det er han ligeglad med. Han er modig og ikke bange for noget. Freddy har også arbejdet på skolen for børn og unge med særlige behov. Nogle af eleverne har lavet øvelser med ham, og så har Freddy deltaget i elevernes fordybelsesuge på skolen. I fordybelsesugen var han midtpunktet i elevgruppen, som arbejdede med emnet, ”natur og dyr”. Freddy er sød og rar – og lidt fræk.
Nanna er en islænder på 14 år. Hun har arbejdet som skole-hest for børn og unge med særlige behov i næsten 2 år. Hun har samarbejdet med nogle dygtige elever, som har været udfordret med angst og skolevægring. Nanna er følsom og lidt utålmodig, så i samarbejdet med Nanna, har det meget handlet om at guide hende med positiv opmærksomhed, nærvær og med fokus på at fremme egen ro i kroppen. Sammen med Nanna har eleverne også øvet at sætte grænser, tage kontrollen og være vedholdende i de øvelser, de har lavet sammen. Nanna er ikke bange for noget, kun vandpytter, – og hun er altid sød og rar.
”Jeg stoler på Nanna – vi er nået langt sammen.”
- Elev i 8. klasse
Stigandi er en islænder på 21 år. Han har også arbejdet på skolen for børn og unge med særlige behov i 2 år. Stigandi har, med sit rolige og venlige væsen, været en stor støtte for de mest stressede og konfliktramte børn og unge – dem i konstant alarmberedskab, som desværre ofte ender i alt for mange konflikter og nederlag gennem skoledagen. Her har Stigandi været den trofaste ven, som har hjulpet dem med at finde ro, og sammen med ham har børnene og de unge høstet mange oplevelser af succes og mestring.
”Stigandi er den bedste – han er MIN ven!”
- Elev i 7. klasse

Lille Viggo er en King Kamfa Flowerhorn.
Glad i Skole inddrager også akvariefisk som en del af vores dyreassisterede interventioner. Vi har indrettet vores læringsrum med akvariefisk fra forskellige verdensdele, bl.a. Flowerhorns.

Netop Arten Flowerhorn er en nysgerrig og intelligent fisk, som kan interagere med mennesker. Vi er i fuld gang med at lære Lille Viggo forskellige tricks, fx at skubbe til en bold, svømme gennem ringe m.m. Vi bruger klikker som træningsmetode og belønner med godbidder, som Viggo har lært at spise af hånden.

Store Arthur er ligeledes en Kamfa Flowerhorn og en del af vores dyreassisterede interventioner. Med ham kan barnet/den unge hurtigt få en rolle i den daglige pasning samt træning, hvilket, udover oplevelser af mestring og udvikling af handlekompetence, også kan åbne for nysgerrighed og undren i forhold til en bred vifte af spændende faglige emner, fx om fiskenes oprindelse, levevilkår og miljø, biodiversitet i havet, iltsvind etc. Fiskenes funktion er både at hjælpe den enkelte til at opnå større indre ro, reducere stress og skabe gode forudsætninger for en konkret og naturlige læring – og de kan bidrage til at give barnet/den unge lysten til at lære igen. For børn og unge, som ikke er dyrevante, kan fisk også være lettere at forholde sig til og/eller være det første trin i interaktionen med vores dyr.

En nøgle til trivsel og mestring

Når dyr inddrages i en målrettet, planlagt og struktureret pædagogisk og læringsmæssig kontekst betegnes interventionen som dyreassisteret pædagogik.

Interventionen ledes af en uddannet pædagog eller speciallærer (handleren), som også er uddannet i at lede, korrigerer og italesætte, det som sker i samspillet mellem eleven og dyret.

Det kræver bl.a., at handleren har viden og erfaring med at aflæse såvel elevens som dyrets signaler. Det kræver også et indgående kendskab til de dyr, som bringes ind i interventionen, så handleren kan sikre sikkerhed og velfærd for både eleven og dyret.

Der er brug for professionel viden om menneske-dyr-relationer, hvis man som handler skal kunne praktisere dyreassisterede interventioner kompetent, hvilket er noget af det, vi kan hos Glad i skole.

Lovende forskningsresultater

Selvom der stadig er brug for en styrkelse af forskningen i dyreassisterede interventioner, så er der efterhånden mange studier, som viser lovende resultater indenfor dyreassisteret pædagogik, terapi og (re)habilitering, og i Danmark vinder det også større og større anerkendelse at bringe dyr ind i en professionel praksis.

På Hammel Neurocenter har man eksempelvis de sidste 7 år inddraget terapihunde, som har bidraget positivt til vigtige fremskridt hos alvorligt hjerneskadede patienter.
(Tekst og foto: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen, december 2020)
Læs mere her

I Viborg kommune benyttes rideterapi som et behandlingstilbud i familieafdelingen for børn og unge med særlige behov. Det er børn og unge med komplekse problemstillinger – herunder trivsels- og adfærdsproblemer, angst og ufrivilligt skolefravær. Tilbuddet kører nu på 10 år, og har hjulpet mange børn og unge med særlige behov i større trivsel og i en mere positiv udvikling.
(Torben Møller, Mia Vognstoft Vad, december 2017)
Læs mere her

Har du lyst til at læse mere om, hvad forskningen siger, så er der nedenfor linket til en række undersøgelser i dyreassisterede interventioner. De fleste links giver dog kun mulighed for at læse sammenfatningen af forskningsresultaterne, men der er mulighed for at købe de enkelte artikler.

I en undersøgelse, hvor 64 forældre til børn med forskellige handicaps, besvarede et specielt designet spørgeskema, viste resultaterne, at efter børnene var begyndt at ride, havde de, ifølge deres forældre, forbedret evne i bevægelighed, balance, kropsholdning, selvtillid, selvværd og selvbillede.

(Wanneberg, 2014 s. 68)

Studierne der beskrives i Wannebergs artikel har alle fokus på interaktion mellem individet og den sociale kontekst (Jenkins 2008), hvor man ud fra en social-psykologisk teori forsøger at forstå identitet som et samspil mellem individ og samfund.

(Wanneberg, 2014 s. 69)

I artiklen beskriver Wanneberg også sit eget studie, hvor resultatet viste, at ridning kan påvirke identitetskonstruktionen for mennesker med handicap.

(Pia Lundquist Wanneberg, marts 2014)

Læs sammenfatning af forsøget her

Selvom denne litteratur afspejlede den tidlige videnskabelige udvikling, gav den et bredt bevis på, at hestestøttede interventioner kan gavne børn og unge med autisme. Lovende resultater understøtter fortsat undersøgelse med fokus på standardisering, hensigtsmæssighed og effektivitet.

(B. Caitlin McDaniel Peters, Wendy Wood, juli 2017) (google-oversættelse)

Læs sammenfatning af forsøget her

Hundeassisteret læseprogrammer har vist sig at forbedre børns læsefærdigheder og holdninger til læsning ( Kirnan et al., 2016 ; Levinson et al., 2017 ; Linder et al., 2018 ) og adfærd på opgaven hos børn, der kæmper med læsning.

(Bassette & Taber-Doughty, 2013). (Leilani B. Goodmon, Pippa R. Burnett, Renee Pack, Rebecca Powel, December 2021), (google oversættelse)

Læs rapporten her

”Forskning har vist, at børn og unge med autisme kan opleve social støtte gennem samværet med dyr, ved at det enten direkte eller indirekte kan facilitere kontakt med andre.”

(Byström, 2020)

Byström argumenterer på denne baggrund for, at oplevelser med natur og med dyr er særligt egnede til at fremkalde gode øjeblikke af samspil mellem barn og behandler, som fremmer barnets udvikling og understøtter, at barnet kan tage imod hjælp og støtte fra behandlere og forældre

(Byström, 2020)”, (VIVE og forfatterne, 2023, Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD, s. 42)

Læs s. 42

”For eksempel er det veldokumenteret, at hunde fremmer kontakt mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen (et resumé ses i Wells, 2009). Tilsvarende fandt Schneider og Harley (2006), at ukendte terapeuter blev bedømt som mere tillidsvækkende ud fra videooptagelser, hvor deres hund var med, end ud fra tilsvarende optagelser uden hund. Det kunne tyde på, at den indledende alliancedannelse kan lettes ved tilstedeværelsen af et dyr.”

(Tia G. B. Hansen1 & Karen Thodberg, 2014 s.4)

”Andre eksperimenter har indikeret effekter, som kan være relevante senere i den terapeutiske proces. Her kan fx peges på stress- og angstdæmpende effekter af dyrs tilstedeværelse.”

(se Beetz, Uvnäs-Moberg, Julius & Kotrschal, 2012, for en litteraturgennemgang)”

(Tia G. B. Hansen1 & Karen Thodberg, 2014 s.4)

Læs artiklen her

”Helsedirektoratet i Norge har haft øget fokus på at styrke sundheds- og omsorgstjenestens indsats over for børn, unge og unge voksne med handicap. Der blev derfor bestilt et projekt for at øge kompetencen og viden om dyreassisteret terapi (DAT) på en fysisk rehabiliteringsinstitution i Norge, og se på muligheder for at udvikle viden om effekten af DAT i rehabiliteringstilbud til unge og unge voksne med særligt fokus på stimulering og aktivitet. Dette genererede en rapport, som denne artikel er baseret på.”

(Christine Olsen1 & Ida Kristin Myren, 2014), (google oversættelse)

Læs artiklen her

 

”Denne artikel præsenterer en systematisk gennemgang af den empiriske forskning om AAI for ASD. Fjorten undersøgelser offentliggjort i peer-reviewede tidsskrifter kvalificerede til inklusion. Præsentationen af AAI var meget variabel på tværs af undersøgelserne. Rapporterede resultater omfattede forbedringer for flere funktionsområder, der vides at være svækket ved ASD, nemlig øget social interaktion og kommunikation samt nedsat problemadfærd, autistisk sværhedsgrad og stress. På trods af enstemmige positive resultater var de fleste undersøgelser begrænset af mange metodiske svagheder. Denne gennemgang viser, at der er et foreløbigt ‘proof of concept’ af AAI for ASD og fremhæver behovet for yderligere, mere stringent forskning.”

(Maguerite E. O´Haire, november 2012, Tidsskrift for autisme og udviklingsforstyrrelser), (google oversættelse)

Læs sammenfatning af rapporten her

 

”Så vidt vi ved, er dette den første systematiske gennemgang af kontrollerede eksperimentelle undersøgelser af hundeassisterede interventioner i en særlig uddannelseskontekst. Svarende til tidligere arbejde med dyreassisterede interventioner i almindelige skolemiljøer (Brelsford et al., 2017), Metodikken for de fleste undersøgelser var svag og andelen af de 18 inkluderede studier har en høj risiko for bias, hvilket overordnede fører til usikre resultater….Særligt lovende var beviserne på, at hundeassisterede indgreb kan reducere fysiologisk stressparametre og understøtte koncentration og motivation og derved til en vis grad også faglige præstationer.”

(Jana Meixner, Kurt Kotrschal, maj 2022) (min oversættelse)

Læs undersøgelsen her

Tilsammen viser resultaterne af denne gennemgang har lovende resultater og nye beviser af potentielle fordele relateret til dyr i skolemiljøer. Gennemgangen peger også på behovet for en større og mere robust evidensbase drevet af grundige og strenge protokoller. Anmeldelsen videre understreger behovet for sikring for alle involverede – velfærd og sikkerhed er altafgørende.

(Victoria L. Brelsford, Kerstin Meints, Nancy R. Gee 2,3 and Karen Pfeffer, juni 2017), (google oversættelse)

Læs om undersøgelsen her

Undersøgelser rapporterede generelt forbedringer i social funktion efter hesteassisterede tjenester, med foreløbige beviser tyder på, at forbedringer opretholdes på kort og mellemlang sigt.

(Jon H Sissons, Elise Blakemore, Hannah Shafi, Naomi Skotny and Donna M Lloyd, 2020), (google oversættelse)

Læs om undersøgelsen her

 

At opleve traumer kan føre til en række kroniske og akutte symptomer, herunder posttraumatisk stresslidelse (PTSD), angst, depression, stofmisbrug og dårlige sociale færdigheder. I betragtning af de mange forskellige årsager til traumer er inkorporering af individualiserede behandlingsmuligheder vigtigt for effektiviteten. Equine assisted mental health (EAMH) – en teamtilgang, der omfatter heste, klienter og praktiserende læger – har haft succes med at behandle dem, der har oplevet traumer, herunder veteraner og personer med PTSD, unge i risikogruppen, ofre for seksuel vold og børn, der er blevet forsømt.

(Leanne O. Nieforth, Elisabeth A. Craig, juni 2020) (google oversættelse)

Læs sammenfatning af studiet her

 

Signifikante positive effekter af AAI (dyreassisterede interventioner) blev observeret i de fleste af de undersøgelser, der er citeret i denne artikel). Dyr kan være gode motivatorer under terapi eller rehabilitering for både børn og voksne.

Der er en stigende interesse blandt forældre, pædagoger samt terapeuter og klinikere for interventioner med forskellige arter af terapeutiske dyr, der har til formål at forbedre social og fysisk funktion.

Gennemgange af litteraturen tyder på, at AAI’er er effektive behandlinger for en række psykosociale og fysiske problemer. Antallet af undersøgelser, der undersøger og bekræfter effektiviteten af AAI, er stigende. Der vil dog være behov for mere videnskabelig forskningsindsats for at overvinde nogle svagheder og forbedre det empiriske grundlag for AAI.

(Kapustka, Joanna, Budzynska Monika, 2020) (Google og min oversættelse)

Læs artiklen her