Hvordan arbejder vi hos Glad i skole?
Hos Glad i skole arbejder vi ud fra en miljøterapeutisk praksis, hvor vi kan inddrage naturen, musikken og dyrene i det pædagogiske, lærings- og behandlingsmæssige arbejde med det formål at give børnene og de unge muligheden for at udvikle nye færdigheder og mestringsstrategier i et trygt og afstressende miljø med støtte og vejledning. Vi har et stort lyst undervisningslokale omgivet af skoven og markerne, hvor hestene går og græsser.
Vi kan tilbyde undervisning i alle grundskolens fag på alle klassetrin.
Vi ser miljøet omkring barnet og den unge som en afgørende faktor for udvikling og trivsel. Derfor tilpasser og justerer vi også miljøet for den enkelte i forhold til behovet, så vi dermed skaber de bedste rammer for faglig, social og mental trivsel og udvikling. Lars Rasborg, som er dansk ekspert i miljøterapi, beskriver miljøet som mere end det fysiske rum. Han peger på tre inddelinger af miljøet: det fysiske miljø, det relationelle miljø og forståelsesmiljøet.
- Det fysiske miljø tilpasses fx gennem struktur, forudsigelighed og visuelle støttesystemer efter den enkeltes behov. Nogle børn og unge trives bedst med udeskole, og her kan vi inddrage skoven som læringsarena. Vi kan også tilpasse miljøet efter den enkeltes dagsform, så vi inddrager skoven og vores undervisningslokale efter behov. I det fysiske miljø er vi desuden opmærksomme på den enkeltes alder, styrker og udfordringer, når vi fx inddeler eleverne på hold – herunder størrelsen af undervisningsholdene. Nogle børn og unge kan have behov for at være i en 1:1 konstellation, inden de er klar til at deltage i en gruppe med andre.
- Det relationelle miljø handler både om relationen mellem eleven og underviseren, relationen eleverne imellem og relationen til forældrene. Det relationelle er en helt central del af barnets og den unges miljø. I det relationelle miljø kan vi inddrage dyrene som den følelsesmæssige støtte i opbygningen af relationer til andre og/eller som guidning og læringspartnere i arbejdet med elevens relationelle kompetencer. Dyrene kan være det fælles tredje mellem eleven og os samt det fælles tredje eleverne imellem. Det kan fx være omkring hestene og på mindre ridehold. Når der etableres relationer, og eleven indgår i sociale fællesskaber, vil vi altid graduere og tilpasse det specifikke niveau, som det enkelte barn og ung aktuelt kan udholde og acceptere. Som et led i denne graduering og for at øge chancen for forskellige typer relationel erfaringsdannelse må det terapeutiske miljø skabe mulighed for tilknytning på såvel topersoners-niveau som på gruppeniveau og i forhold til fællesskabet som helhed (Whiteley, 1994).
- Forståelsesmiljøet handler hos Glad i skole både om vores egen forståelse og elevens forståelse. Vores tilgang i det pædagogiske og terapeutiske arbejde lader sig derfor bedst beskrive som en mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk praksis, hvor vi systematisk tilrettelægger læringsaktiviteter i miljøet, ud fra en mentaliserende tilgang med det formål at fremme barnets og den unges evne til at kunne mentalisere. Mentalisering handler om evnen til at skabe mening ved at sætte egne og andres tanker, følelser, behov og reaktioner ind i en meningsfuld kontekst. Når vi mentaliserer har vi sind på sinde, og det bliver lettere for os at forstå misforståelser. Udover arbejdet med elevernes færdigheder i fagene, arbejder vi målrettet på at fremme den enkeltes evne til at mentalisere gennem forskellige aktiviteter i miljøet, så barnet og den unge lærer at kunne skabe mening i egne og andres adfærd, hvilket er en vigtig forudsætning i forhold til at mestre det sociale fællesskab.
I arbejdet med barnet og den unge vil relationen og omsorgen altid gå forud for krav og forandring, – men det overordnede mål vil altid være at arbejde frem mod skoledeltagelse, uddannelse eller job. Vores arbejde er baseret på et tæt samarbejde med eleven, familien, skole, kommune, sagsbehandler, PPR og andre relevante aktører.
